Kalfatre også håndværk
Mens vi er i nærheden af tømrererhvervet, så er der skibsbyggernes gamle udtryk at kalfatre eller omkalfatre, der betyder at tætne mellem skibsplankerne; så når man omkalfatrer, laver man altså fornyet tætning af sammenføjningerne i et skib. Dette vigtige arbejde måtte gentages med jævne mellemrum i de store sejlskibe og var for det første særdeles omfattende, for det andet skulle det gøres grundigt og gennemgribende, for ellers var skibet i fare for at miste sødygtighed. I dag betyder omkalfatring at ændre noget gennemgribende eller vende op og ned på noget, og her ligger hunden begravet, for når man kalfatrede eller omkalfatrede, så vendte man netop bunden op på skibet eller båden.
Vil du vide mere om os, Klik på SLIDSTÆRK øverts på sitet